Startside
Velkommen til Belindas private pasningsordning
”Sommerfugle børn"
Privat børnepasser i Gladsaxe
Jeg har efter 6 år i den kommunale dagpleje i Gladsaxe Kommune, besluttet at blive privat privat børnepasser.
Her vil jeg koncentrere mig 100% om børnene. Jeg sætter rammerne og tempoet for dagen, ud fra børnenes behov og udviklingstrin.
Det vigtigste tidspunkt i et barns liv er mellem 0-3 år. Det er her grundstenene plantes for barnet, derfor er det så vigtigt, at miljø, omsorg og stimulans er det rigtige.
- Hos mig får du et lille trygt miljø for dit guld, hvor børn og voksne er de samme hele dagen, hvor der er masser af tid til knus, leg, nærvær og omsorg.
- Dit barn stimuleres sprogligt, kropsligt og socialt, hvor trivsel, udvikling og læring er nøgleord. Det foregår gennem leg, med udgangspunkt i, hvor dit barn er lige nu.
Det er noget af det, jeg tilbyder hos mig.
Jeg bor i et skønt rækkehus på Maj Alle 91 i Søborg sammen med min mand Jan, vores datter Lærke på 18 år og vores søde kat Smukke.
Jeg har dagplejens grunduddannelse og jeg er idræts certificeret.
Kurser i pædagogiske læreplaner, børns sproglige udvikling, førstehjælp, mad & måltid og hygiejne kursus m.v.
ÅBNINGSTIDER:
MANDAG-TORSDAG 7.30-16.00
FREDAG 7.30-15.30
LEDIGE PLADSER
Kontakt mig pr. telefon 50578463 eller skriv for at høre om jeg har en ledig plads.
Nye Børn
De børn jeg ønsker, skal minimum være hos mig 1 år og helst til børnehave start. Både for jeres barns skyld, det er svært at skulle væk fra mor og far og hvis det kun er for et par mdr. og barnet skal rykkes igen, så er det ekstra svært. Selv om det er en lille børnegruppe jeg har, så er der stadigvæk de andre børns forældre, besteforældre, andre der henter og min familie de skal forholde sig til. Det er heller ikke hensigtsmæssigt for min faste børnegruppe hvis der hele tiden er udskiftning i gruppen. Ro, nærhed, omsorg og gode relationer er så vigtigt for at vokse og udvikle sig.